Kirkekoncerter og musikalske foredrag

Duo Takemitsu

Kontakt: Anders Borbye, Højballevej 2A, Hørret, 8320 Mårslet.
Telefon: 2371 8940
E-mail: duotakemitsu@yahoo.dk
Hjemmeside: www.marianneleth.dk/duo-takemitsu

Duo Takemitsu, Marianne Leth: fløjte og Anders Borbye: guitar, blev dannet i 1993 og har siden konstant udforsket det righoldige repertoire for fløjte og guitar; fra Barok til helt ny musik. Begge musikere er uddannet fra Solistklassen ved Det Jyske Musikkonservatorium, og har suppleret studierne ved ophold i udlandet.
Duo Takemitsu har stor erfaring i kirkekoncerter, ligesom duoen ofte optræder i musikforeninger, kunstmuseer, kulturhuse og i forbindelse med musikfestivaler. 
Duo Takemitsu har uropført en række værker skrevet specielt til dem og indspillet 4 CD'er, alle udgivet på ClassicO.

Duo Takemitsu kommer i hele landet.

1. Italien

I denne koncert kommer al musikken fra Italien! Kan man høre en særlig italiensk tone i værkerne når de kommer fra vidt forskellige tidsepoker? Det må man selv bedømme efter koncerten. Vi har altid spillet italiensk musik men først for nylig har vi optrådt med et helt italiensk program. Der vil være kendte værker fra barok og klassikken krydret med nyere musik af nulevende komponister. Sjovt, underholdende og til tider udfordrende. Vi håber på mange koncerter med dette program!
(50-90 min.; nødv. hjælpemidler/fysiske rammer: En polstret stol uden armlæn, 230 V til nodelamper, 8000 kr. + transport)


2. Folketoner fra hele verden

Med udgangspunkt i vores CD med nordisk musik, præsenterer vi en buket af værker fra hele verden baseret på folkemelodier. Der er et stigende antal komponister som på forskellig måde forholder sig til deres nationale folkemusikalske tradition, og at det kan gøres på mange forskellige måder bliver tydeligt i denne koncert. Et varieret program som i kraft af de oftest enkle melodier og harmonier er nærværende på en umiddelbar måde. Programmet kan tilrettes den enkelte begivenhed, hvis der er specielle ønsker.
(50-90 min.; nødv. hjælpemidler/fysiske rammer: En polstret stol uden armlæn, 230 V til nodelamper, 8000 kr. + transport)


3. Kirkekoncert med Duo Takemitsu

Kirkekoncerten byder på et blandet program af iørefaldende klassisk musik, krydret med enkelte nye værker. Værkerne introduceres undervejs, og der vil være musik af kendte komponister som f.eks. Händel, Bach, Mozart, Faure etc.
Programmet tilrettelægges i samarbejde med koncertarrangøren, så ring og få et programforslag.
(50-90 min.; nødv. hjælpemidler/fysiske rammer: En polstret stol uden armlæn, 230 V strøm til nodelamper; 8000 kr. + transport)
Koncerten er tidligere holdt: Se koncertkalender på www.duotakemitsu.dk