Kirkekoncerter og musikalske foredrag

Duo Grarup Hindø

v. Jesper Hindø
Apotekergade 3, 6430 Nordborg
Telefon: 2223 6334
E-mail: Jesper-hindoe@live.com

Steffan Grarup Jensen er uddannet på Syddansk Musikkonservatorium i 2020 og er allerede en særdeles efterspurgt pianist, som med sit smagfulde og swingende spil vækker begejstring overalt.
Jesper Hindø er klassisk uddannet kontrabassist og har spillet i Sønderjyllands Symfoniorkester i 37 år og flere gang optrådt som solist med orkesteret.
Han er i dag freelancemusiker og modtog i 2015 Sønderborg Musikråds Musikpris.  
Der er her tale om et møde mellem to højprofilerede musikere, som begge har et ben i hinandens lejr og ordet crossover vil i denne forbindelse være oplagt.

Duo Grarup Hindø afholder koncerter i hele landet.

1. Vores salmeskat som jazz

Pianisten Steffan Grarup Jensen og kontrabassisten Jesper Hindø har fundet sammen om den danske salmeskat og puster med den største respekt nyt liv i arvesølvet.
Endvidere vil der midtvejs være en mindre afdeling hvor duoen hylder komponisten J.S.Bach og spiller nogle af hans værker, bl.a. Air og en sats fra Cellosuiterne.
Publikum inviteres til fællessang og vil 
sammen med duoen få solen til at stå op med I østen stiger solen op.
En koncert med Grarup/Hindø er afvekslende og vil indeholde oplysende introduktioner og vedkommende anekdoter om de enkelte indslag.
(En koncert med Duo Grarup/Hindø varer ca. fem kvarter og koster alt incl. kr. 8000)

Henvend jer venligst for yderligere oplysninger og lydeksempler og følg os på face book:
Grarup/Hindø