Kirkekoncerter og musikalske foredrag

Trine Opsahl

Komponist, harpespiller og harpeterapeut
Kontakt: Carinaparken 1B, 3460 Birkerød
Telefon: 2511 3065
Email: trine@opsahl.dk
Web: www.opsahl.dk


Trine Opsahl er komponist, harpespiller og CTHP (Certified Therapeutic Harp Practitioner). Hun arbejder til dagligt som harpeterapeut på to danske hospice. Hun spiller gerne og ofte ved gudstjenester, hun spiller koncerter og holder musikforedrag om sit arbejde med harpeterapi på hospice og om den keltiske harpe. Hun optræder desuden med historiefortæller Ellen Dahl Bang med forestillingerne “Frans af Assisi”, “True Thomas”, “Legenden om juleroserne”, ”Skibsdrengens Fortælling” m.fl. og spiller koncerter med sin datter, cellist Josefine Opsahl. 

Trine har udgivet 6 albums med egne kompositioner – 3 for keltisk soloharpe og 3 for harpe og cello i samarbejde med Josefine.

Trine Opsahl afholder koncerter i hele landet.


1. Harpeterapi på hospice - Et musikforedrag om inderlighed og nærvær

Et musikforedrag om brugen af levende harpemusik til afspænding og lindring for terminalt syge og døende samt deres pårørende på hospice. Trine Opsahl vil fortælle fra sin dagligdag som harpeterapeut på hospice og give eksempler på den musik hun spiller. Et foredrag om det vanskelige i livet men også om inderlighed, nærvær og glæde.
(60-90 min; ingen hjælpemidler; 6500 kr. + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt i kirker i foreninger og i Kræftens Bekæmpelse.


2. Stille Hjerte: Keltisk harpe, egne kompositioner

Trine Opsahl har de sidste 25 år komponeret en lang række smukke, meditative  og hjertegribende musikstykker, som hun spiller til koncerter og til gudstjenester og som hun bruger terapeutisk på hospice.
Koncerten indeholder kompositioner fra Trines 6 albums samt nyere kompositioner. Koncerten kan kombineres med fortællinger om den keltiske harpe. Musikken er musik til eftertanke og velegnet som meditationskoncert.
(60-90 min; ingen hjælpemidler; 6500 kr. + kørsel)
Koncerten er blandt andet tidligere afholdt i Roskilde Domkirke, Vor Frue Kirke i København, Vor Frue Kirke i Kalundborg, Hvalsø, Raklev, Lellinge, Flintholm, Gislinge-Hagested kirker, Sundkirken, Vestbjerg Kirkecenter m.fl.


3. Cello og harpe

En koncert med Josefine Opsahl på cello og Trine Opsahl på keltisk harpe.
Repertoiret består af egne kompositioner. Musikken er melodiøs og inderlig med et strejf af irsk og nordisk folketone. Det er musik til fordybelse og eftertanke.
Josefine er uddannet cellist fra DKDM og har sammen med Trine udgivet albumet "Leaving my Silent Empty House", "Unbroken Dreams" og senest ”The Infinite Between Us”. Trine komponerer duoens repertoire og Josefine Opsahl er medkomponist og arrangør.
En koncert kan kombineres med fortælling om den keltiske harpe og om celloen.
Koncerten varer ca. 60 minutter uden fortælling og ca. 90 min med.
(60-90 min; ingen hjælpemidler; 10.000 kr. + kørsel)
Koncerten er tidligere blandt andet holdt i Roskilde Domkirke, Vor Frue i København, Hvalsø, Raklev, Lellinge, Flintholm Gislinge-Hagested kirker, Sundkirken, Rosenkåringen i Valbyparken, Sorø Klosterkirke Ordklang festivalen, Blistrup kirke m.fl.. 


4. Frans af Assisi

En musikfortælling om Frans af Assisi, hvor Trine Opsahl samarbejder med fortæller Ellen Dahl Bang. En smuk historie om en mand og hans indre rejse, med fokus på hans drømme og visioner. Det er historien om et menneske, der kæmpede med sig selv, sine medbrødre og livet selv, i sine bestræbelser på at nå en højere bevidsthed. Han blev født til et liv i rigdom, men valgte et liv som fattig munk. Han havde en overvældende glæde ved livet og kærlighed til alt levende.
(60-90 min; ingen hjælpemidler; 9.000 kr + kørsel)
Foredraget er tidligere holdt i Ågerup Sognegård, Borbjerg kirke, Kirkehuset i Søvind, Sankt Jørgens kirke i Næstved, Rosenkåringen i Valbyhaven, Sønderho Kirke m.fl.


5. Legenden om juleroserne af Selma Lagerlöf

En musikfortælling med udgangspunkt i Selma Lagerlöfs elskede julelegende i samarbejde med fortæller Ellen Dahl Bang. Trine Opsahl akkompagnerer historien på sin keltiske harpe. Med sine fantastiske karakterer, unikke tema og malende beskrivelser af Gøngehaven, der forvandler sig julenat for at fejre Vorherres fødsel, er denne legende en dejlig måde at huske julens budskab.
(60-90 min; ingen hjælpemidler; 9.000 kr. + kørsel)
Legenden er tidligere blevet fortalt i Næstved kirke, Himmelev kirke, Vindinge kirke, Svinninge kirke, Thorning kirke, Jacobskirken i Roskilde, Stillinge Forsamlingshus, på Hospice Sjælland, Glostrup Kirke m.fl.