Kirkekoncerter og musikalske foredrag

Henrik Strube



1. Sorrig og glæde de vandre til hobe

Henrik Strube byder ind med kirkekoncert om tvivl og tro.

Tvivl og tro, sorg, mørke og lys, fortvivlelse og håb er gennemgående temaer i mange af de sange, jeg har skrevet og sunget på på mine 14 albums og mine 40 år på musikscenen. Tekster, som er udsprunget udsprunget fra mit eget liv, om kriser i kærlighed og eksistens. Nu indbyder jeg til en koncert og et program med fokus på netop de sange – nærværet, musikken og historierne - intim koncert med mig og  pianisten og keyboardspilleren Pete Repete.

Stemningsfuld koncert med Henrik Strube og Pete Repete i Bredsten kirke!
I kirken er der plads til store ord og smuk musik ,der kan indramme et menneskeliv. Derfor passede Henrik Strubes stemme og tekster så fint ind i rummet, når han sang om længsler, håb, tab og kærlighed. Pete Repetes smukke musik ikke blot akkompagnerede sangene flot, men løftede os alle. Det blev en koncert med tyngde og indhold krydret med smil, livsglæde og masser af humor! Tak – og hermed anbefales koncerten til alle andre!"
Sognepræst Dorte Volck Paulsen, Bredsten pastorat

(Varighed ca. 1 time; eget lydanlæg medbringes, pris efter aftale)