Kirkekoncerter og musikalske foredrag

SaxTalk


Kontakt: Dorthe Højland, Granhøjen 178, 8660 Skanderborg
Telefon: 2670 7510
E-mail: dorthehojland@me.com  
Hjemmeside: www.saxtalk.dk 

Vores sprudlende lille saxofonfamilie består af 4 saxofonister fra 4 generationer, alle med tilknytning til Det Jyske Musikkonservatorium - 4 gode venner, som mødes om vores yndlingsmusik. 
Vi tilfører musikken en vitalitet, som stammer fra den strømmende og smittende livsglæde, vi oplever, når vi mødes i musikken.
Dorthe Højland, Sopransaxofon
Lene Grimal, Altsaxofon
Jakob Mygind, Tenorsaxofon
Mads Kirkegaard, Barytonsaxofon

Se og lyt på vores youtubekanal: www.youtube.com/channel/UCKHS_U7o8WhvTOn9WnAgv7Q 
el. tjek vores hjemmeside: www.saxtalk.dk 

SaxTalk afholder koncerter i hele landet.

1. Kirkekoncert med SaxTalk

Smukke saxofontoner og forfriskende improvisationer tager publikum med på en musikalsk rejse henover meditative klangflader til livsbekræftende sax-grooves, når saxofonkvartetten SaxTalk fortolker nordens klassikere med respekt for traditionen
Vores program tager afsæt i et kirkeligt og folkeligt indhold som samtidig udnytter saxofonens rige klangmuligheder i kirkerummet.
Gennem smukke nordiske salmer og iørefaldende melodier tilfører vi koncerten en harmonisk og dynamisk synergi. Vi skaber i fællesskab en medrivende stemning med stor musikalsk indlevelse.
Improvisation udgør en vigtig del af koncerten, som også krydres med egne kompositioner. Det rytmiske fundament udbredes i en bred palet fra et funky touch til jazz over i calypso.
Ca. 1-times koncert - 9.500 kr. alt inkl.


2. ‘På Herrens mark’ – en saxofon-andagt for alle

Saxofon-andagten ‘På Herrens mark’ består af et flot musikalsk program, primært salmemelodier og
nordisk folketone. Musikken rammes ind af ord i form af velsignelser og bønner med rødder i den
keltiske kristne tradition samt tekst fra Bibelen, alt sammen læst med indlevelse og nærvær;
indimellem fællessange og -salmer akkompagneret af SaxTalk . 
Og hvordan lyder så en saxofonkvartet blandet med keltisk poesi?
Med SaxTalks kirkelige og folkelige repertoire underbygger vi andagtens billedrige tekster under
oplæsningen. Vi bevæger os fra vemodige folkemelodier hen over kendte salmer til sprudlende
improvisationer og humørfyldte grooves.
Vi udforsker saxofonens mange klangfarver og leger med lydens møde med kirkerummet.
Vores musik er noget, der sker i øjeblikket, og vi inviterer publikum til at være en del af den musik, der
skabes under saxofon-andagten, når vi sammen rejser ud ‘På Herrens mark’.
Og ordene ...
Den kirkelige og folkelige klang går igen i ordene fra den kristne keltiske trospraksis, som bygger på
en opfattelse af et tæt samspil mellem Gud, mennesket og naturen; de keltiske tidebønner og
velsignelser er på poetisk vis bygget op omkring naturen og det daglige liv, som det leves og opleves af
de keltiske bønder og fårehyrder.
Eksempel på keltisk bortsendelsesvelsignelse:
Må din vej gå dig i møde,
og må vinden være dig en ven,
og må solen varme din kind,
og må regnen vande mildt din jord,
indtil vi ses igen,
må Gud holde dig i sin hånd.